Vi mødte hinanden til en Skanderborg Festival i 2002, og fandt hurtig en fælles adresse i Glostrup, i et dejligt gammelt hus der emmer af sjæl og charme.
Ultimo 2007 forelskede vi os i et mindre hus i den dejlige sydspanske by Fuengirola/Mijas Costa, og vores nye tilflutssted blev en realitet primo 2008.
Tingene gik for alvor op i en højere enhed for os, da vi i sommeren 2009 holdt et helt vidunderligt bryllup, hvor vi i den grad blev fejret og feteret af de mennesker der betyder allermest for os.